9. dag på vej til Miyazaki

Så kom den sidste dag i Takachiho, samt dagen for aflevering af vores bil. Efter morgenmaden og den obligatoriske tur i onsen, var vi klar til at teste nye destinationer på GPS-en. Jeg fandt adresser og telefonnumre på google – earth. Det er besynderligt, at der er et tel nummer til et vandfald, eller hvad??? Da jeg fik testet det, viste det sig at vores bil vil blive ført til en destination lige i nærheden, så det fungerer i hvert fald. Hurra for Japan og vores navigation i de japanske skrifttegn. 

Vi kørte fra vores Ryokan kl 9. og gps-en fortalte at vi skal køre på ”national road”. Jeg skal give dig ”national Road”- efter nogle kilometer var vejen så smal, at nogle steder var der knap plads til én bil ad gangen. Især i nåle svingene, hvilke der var mange af var der ikke meget plads. Heldigvis mødte vi de fleste biler, hvor man kunne vente i svinget på det modkørende køretøj. Mange Japanere her har rigtigt små , smalle biler og nu forstår jeg hvorfor. Håndværkerne ræser i lastbillignende biler, som også er både smalle, korte i snuden og for det meste hvide. Sådan fik vi passeret en hel bjergkæder og nu kunne vi begynde at stoppe for at tage billeder, til stor utilfredshed fra Ullas side, som mente at vores tidsplan skred. På vores vej så vi en del gårde, marker, skove. Husene og gårdene var mærket af tidens tand, men der var også huse som så meget moderne ud. 

Vi stoppede ved et stenbro, som ikke blev brugt mere. Ved siden af den var der et kort, som viste seværdigheder i nærheden. På et af billeder var der et shrine med et vandfald. Det blev vi nødt til at se. Vi sneg os over en smal bro og endte et sted, hvor man kun kunne bakke for at komme tilbage. Vi parkerede ved et privat hus og fandt frem til at vores vandfald lå 20 m herfra inde i skoven. Det var utroligt flot sted, som tydeligt betød noget for dem. Der var hverken unødige skilte eller sodavand automater. Herimod var der en provisorisk stige, så man kunne klatre halvvejs op ad vandfaldet, for at komme til helligdommens alter, som var bygget i en udhulning bagved vandfaldet.

Efter kort ophold og masser klik med kamera, kunne vi fortsætte til den oprindelige destination – gardin vandfaldet - Haraijiri falls. Der var knap 30 km tilbage til det, men pludselig havde vi kun under 4 timer til vi skulle aflevere bilen i Beppu. Selvom afstandene ikke er så store, tager det tid at komme frem dels fordi der hastigheds begrænsninger ned til 40-80 km/t og dels fordi en del veje er meget smalle. Haraijiri falls lignede lidt Niagara falls, bare mindre og yderligere omgivet af ris marker og shrine templer. Oppe i luften cirklede en falk som kunne genkendes på sit karakteristiske skrig. Vandet i floden stod ikke særlig højt, så man kunne tydeligt se de vandudhulede lavasten med vand hvirvler. Bekræftet i naturens styrke og i tidsnød, kørte vi videre. 

Det sidste vi kunne nå med bilen var Usukisekibutsu Park. Her er der en  kæmpe samling af Buddha statuer og en mark med lotus blomster. En del af Buddha statuer er forvitrede. De fleste er udhugget i klippevæggene. Tidligere var de bemalet med stærke farver. Nu er farverne falmet. Der står side om side buddhistiske templer og shinto shrines. 

På en stor mark mellem klippevæggene stod kæmpe mark med blomstrende lotus planter. Japanerne kørte gerne i biler til marken for at opleve den lyserøde farve.

Da vi satte os i bilen igen, havde vi én time tilbage for at nå udlejningsfirmaet. Vi skulle selvfølgelig også nå at fylde benzin på bilen, som vi aldrig har prøvet før. Det var lidt af en udfordring, at stå på selvbetjenings benzintank og skulle gætte sig til hvordan en automat virker. Så tænker man lidt på de udlændinge i Danmark, som ikke kan forstå regler på det danske arbejdsmarked - hvor svært kan det være??? Alt i alt vi ankom til udlejningsfirmaet med 10 minutters forsinkelse og kunne lige præcis nå vores tog til Miyazaki, som afgik 25 minutter senere. Oveni nåede vi at købe sodavand og 2 bento bokse. Nu havde vi 3 timer til at slappe af og spise, mens vi kørte i toget. Når det skal gøres op, hvad vi fik ud af vores bil leje, så var det helt klar en fantastisk mulighed for at opleve landet på egen hånd og se nogle andre afkroge af den smukke natur og kultur, som vi ellers ikke ville have haft mulighed for. Hvad vi ville har gjort anderledes? – nok at leje en internet acces til bilen. Hvis du ikke er fortrolig med kørsel med automatgear,  så øv det inden. Det jeg har haft sværest ved, var at kigge i bakspejlet i venstre siden og at dreje til højre i vejkrydsene. Når det er sagt, så efter to dage, var det ikke svært mere.