8. dag Takachiho

Vi har sovet vidunderligt på tamamimåtter. Morgenmaden var klar til os præcis kl. 8.00. Vi var der ikke præcis kl.8.00, men alt stod dækket og klart. Vi er vist de eneste gæster. Håber, at det går dem bedre i sæsonen (forår og efterår).  Det tog sin tid med at komme ud af døren, men vi kom afsted og kørte direkte til Ama No Iwato Shrine (Ama No Yasukawara), som dels er tempelområde og dels sti langs en boblende flod til grotten, hvor solgudinden  Amaterasu gemte sig. Det er en vildt smukt område. I grotten er et lille Shrine og besøgende har bygget varde lignende figurer af sten på sten på sten. Vi vækker en del opsigt og mange spørger hvor vi kommer fra, samt hvorfor vi er i Japan? Når jeg svarer, at det er fordi her er smukt, virker det ikke som det rigtige svar. André har formodning om, at svaret er enten forretning eller fornøjelse. På tilbagevejen mødte vi det TV hold, som også optog tempeldansen i går aftes og de genkendte os straks. De er ved at optage et program om området til TV, så måske er vi i Japansk TV J

Vi gik over på den anden side af floden, op af endnu flere trapper og så endnu et  tempel  - Amanowato East Maine Shrine. Det var bygget ved meget gamle cedertræer, som var vokset sammen ved roden og for japanere symboliserer dette et ægteskab. I entreen på vores Ryokan er der udstillet to kæmpestore skiver skåret, som tværsnit af træstammer. Meget smukt.

Vi kørte tilbage til byen, hvor der er en meget populær kløft med flere vandfald. Her kan man leje robåde og komme meget tæt på vandfaldene. For at komme til området, kører man ned af serpentiner sving. Det er meget stejlt. Da vi endeligt kom ned og fik parkeret bilen, viste det sig, at det ikke var muligt at sejle på grund af for lavt vand niveau. Heldigvis var der en sti, så vi kunne vandre lidt og se de kæmpe lavaklipper, som blev brudt af den vilde flod og brusende vandfald. 100 meter længere ned ad floden viste det sig dog, at stien var spæret på grund af sten nedstyrtning. Der var små søer med en masse kæmpe fisk, søer man kunne fiske i for at senere lade en restaurant tilberede fangsten. Vi fik en kop iskaffe og kørte tilbage til hotellet, hvor vi kunne komme i fælles bad på taget og igen gå i byen bagefter for at finde noget aftensmad. Vi fik anbefalet en restaurant med fint marmorerede bøffer, som bliver opdrættet i Takachiho området. Vi fik en menu med misosuppe, salat, syltede grøntsager, ris, bøf, sodavand, øl og dessert til 300 kr i alt. Det smagte fortrinligt, selvom jeg troede at kødet svarede til Kobe kød (hvilket er det fineste oksekød).

Efter aftensmaden gik vi en tur i byen. Klokken nærmede sig 7 og det er tiden hvor det bliver mørkt. Det virker også som om byen dør ud ved denne tid. Vi nåede lige at komme forbi Amino-imanai – et helligt træ, hvorunder der bobler en kilde ud og folk lægger offergaver til guderne.