10. dag i Miyazaki

Vi vågnede i Miyazaki på AreaOne hotel, som ligger en lille kilometer fra stationen. Da vi kom ind på værelset, føltes det som en stegepande. Ulla blev helt dårlig. Vi fik hotelfolkene til at hjælpe med at indstille airconditionen, men ikke desto mindre vågnede vi ved 3  tiden våde af sved. Jeg tog et kold brusebad og så lykkedes det for mig at få aircondition til at forblive kold indtil vi skulle spise morgenmad. Hotellet er en slags cabine hotel, så vores værelse med semi-double seng  var ekstra stort. Man må sige, at hotelfolkene er helt fantastiske. Vi spurgte ved receptionen om, hvordan man køber busbilletter og straks sprang receptionisten frem og småløb foran os til en forretning, hvor hun hjalp med at købe dem. Det kalder jeg service-ånd. 

For 1800 Yen pr person kunne vi køre med bus hele dagen.  I bussen var der en del skolebørn med deres lærere. Det virkede, som om børnene var på skole ekskursionen. Børnene hilser pænt og fniser en del. Alle skolebørn bærer skoleuniformer De vil gerne fotograferes imens deres fingre viser peace tegn.

Efter 1,5 time i bussen kom vi til vores destination - Udon Jingo. Det er et Shinto shrine  nede i en grotte ud til  havet med voldsomt slående bølger. Overalt er der orange porte. Bygningerne omkring tilhører munke. Der er en del kvindelige munke. Lige før åbningen til grotten, hvor templet er, så vi folk kaste små ler kugler mod en fordybning i klippen, omkranset af tovværk. Hvis ens lerkugle blev i fordybningen, ville ens ægteskab blive langt og lykkeligt. Vi købte 10 kugler hver og selvom vi ramte indenfor cirklen, lykkedes det ikke for os, at få kuglen til at blive der. Men hvad, vi har da hinanden allerede.

Grotten med templet var virkelig smukt. Mange orange bygninger og en del salgsboder, som gav indtægter til munkene.

På vejen tilbage til hovedporten opdagede vi, at hvis man gik ad en lille sti en halv kilometer ind i skoven, vil man se en lille grotte, som ellers ikke er så velbesøgt. Efter 20 minutters skovklatring, nåede vi hav niveau. Her var der en grotte, fyldt med små varder, som folk bygger til ære for helligdommen. To orange porte dannede indgang til shrinene. Det var ikke prangende, men måske også derfor smukt og ægte. 

Efter yderligere 20 minutter var vi tilbage til en almindelige turist sti.

Vi var svedige, med stort ”s”. Vi var så gennemblødte af sved, at efter vi kom tilbage med bussen, benyttede vi først kommende lejlighed til at tage et stop ved en strand og straks sprang vi ud i havet. Vores tøj blev lidt tørrere i vinden, mens vi i badede. Dejlig strand, vandet virker rent. På stranden var en surfer skole med skolebørn i gang med at filme deres undervisning. Efter én time hoppede vi på bussen igen og efter halvanden time var vi i Miyazaki. Miyazaki er en stor og travl by. Folk nikker ikke og hilser på hinanden, som vi oplevede i de andre byer, og dog. Mange af de turister vi mødte på vores tur, mødte vi igen ved bussen og ved indkøbscenteret. Sikke en glæde, at kunne genkende nogen.. Tilbage på hotellet, hvor vi skulle hente vores bagage, hilste vi på en ung musiker, som var i gang med en Kyusho turne. Han stepper til jazzmusik og forventer, at turnere i Europa til næste år. Han talte forbløffende godt engelsk. Forklaringen var, at han studerede musik/ dans mens han boede i New York. Nu bor han i Tokyo. Vi fik hans facebook adresse og glæder os til at se ham optræde i Danmark.   

Vi tog toget til Kagoshima. Vi kom så sent til stationen, at der ikke var pladsbilletter tilbage, men vi kunne bare køre med i vogne uden pladsbillet og der var rigelig plads. Meget af vejen over øen består af skov bevoksede bjerge. Det var meget smukt og meget uvejsomt. Vi kom ind imellem ud på højsletter, som der selvfølgelig lå byer og rismarker på, i bugten inden Kagoshima kunne vi se vulkanen i bugten. Den stod i en smukt aftegnet siluet med hvide skyer om toppen. De blev efterhånden lyserøde med solnedgangen og farven gik over i en helt overnaturlig purble himmel med en dobbeltregnbue, hvor den ene endte i toppen af vulkanen. Det var den mest fantastiske ankomst. Vi vidste ikke hvilken af stationerne vi skulle af på og valgte den første. Det var en ret lille lokalt udseende station fyldt med skolebørn, hvor ingen talte engelsk. Vi anede ikke, hvor vi var. Det begyndte at småregne og vi tog en taxa til hotellet, som viste sig at være ret tæt på. Super luxushotel med velkomstdrink, vaskeri, morgenmad, god plads og velfungerende aircondition. Vi troede at Kagoshima var en lille by, men det er vist en ret stor livlig by, hvor der er mange internationale forretninger. Vi skal heldigvis være her i 2 nætter.