Dejligt at kunne se ud over havnefronten, mens Ulla sover og dejligt, at vi kan sove lidt længere. Ulla var meget træt i aftes. Vi skal tjekke ud inden kl 10 og have spist morgenmad inden for vi har faktisk en bil, som skal afhentes kl 10 ved stationen. Jeg har dog fundet på et lille projekt mere. Jeg skal lige besøge et sand-badehus inden. Vi fandt det i går på vores aften vandring.
Lige efter morgenmaden gik vi til badehuset., som kun ligger 5 minutter fra hotellet. Desværre skulle jeg vente i næsten en halv time. Da det endelig blev min tur, blev jeg vist ned til et kæmpe rum i flere niveauer, som var afskærmet i mande og dame område, hvor man klædte sig af og vaskede sig. Herudover var der et kæmpe rum med mørkt sand, som lignede fint grus. Der var bestemte stier, så man ikke trådte sandet hårdt. Da jeg kom ind, var der allerede gravet en lille fordybning i det varme sand og der lå også en lille hovedstøtte forenden af fordybningen. Jeg skulle lægge mig i fordybningen og en ældre damme fik dækket mig til med det mørke sand. Sådan skulle jeg ligge i 10 minutter. Jeg kunne tydeligt mærket blodet cirkulerede i mine ben og efter nogen tid synes jeg, at det var lige rigeligt varmt. Da de 10 minutter var udløbet, skulle jeg vaskes og fik lov til lige at puste ud i et stort bassin. På mine underarme var der kommet store røde plamager, som om jeg blev forbrændt. I løbet af dagen forsvandt de helt. Ulla ventede tålmodigt udenfor, da hun ikke ville begraves i varmt sand.
Udenfor var det allerede meget varmt.
Vi var først ved bil udlejningsfirmaet lidt i 11. Den engelske GPS er kun en engelsk stemme, der siger hvor vi skal køre - men - der skal tastes ind på japansk og alt står på japansk ! Vi kan dog taste telefonnr. ind og køre efter det, hvis vi ellers kan adskille hvad, der er hvad og kan finde et telefonnummer at køre efter. Ud over kørsel i venstre side, bliver det noget af en udfordring.. De var ret tålmodige med os og hjalp med at taste dagens program ind, men så ret bekymrede ud, da André skulle vænne sig til at alt sidder omvendt, automatgear og bremser som absolut virker (vi var ved at ryge ud af forruden et par gange) Han vendte sig hurtigt til det, han er ret sej. Det er værre med mig. Jeg klamrer mig til sædet og er ved at dø af skræk.
Vi kom godt afsted til Hell Onsens. Det er et område i Beppu med meget varmt, næsten kogende, kildevand, der enten bobler op i mudder, springer som gejsere eller bare bobler. Dette i vilde farver som rød eller meget blå. Det var fantastisk, men også totalt overdrevet iscenesat. Hver enkelt kilde har sin egen entré med medfølgende merchandise. Vi fik dog nogle Yummi, yummi lækre dimsum til frokost tilberedt i dampen fra de varme kilder og endte med selv at være mindst ligeså varme.
Klokken blev mange.
Vi ville have været omkring Yufuin, men droppede det, da der var lang kørsel til Aso resort og da alt tager lidt længere tid end beregnet, da vi lige skal finde vej, køre lidt forkert, gennemskue omkørsler m.v. Det er fandeme modigt. André glemte kun venstrekørsel en enkelt gang, hvor vi var lige ved at drøne ind i en modkørende, men nu er vi på vores bestemmelsessted for i nat. Et mega stort golfhotel i østeuropæisk Stalin stil. Totalt affolket og de havde lukket køkkenet ret tidligt, regnede nok ikke med at sælge noget. Vi købte instans nudler chips og øl i kiosken - det kan åbenbart ikke være gourmet hver dag. Men i morgen har vi morgenmad og onsen på programmet inden vi tager videre. Vi kan ikke komme til Aso p.g.a. miniudbrud, hvor sikkerheden foreskriver at vi ikke kommer ret tæt på. Måske kan vi besøge et museum. Måske kan vi slet ikke finde ud af at køre videre (har p.t. ikke tlf nr. på næste destination) Nu må vi se....





Ingen kommentarer:
Send en kommentar