14. dag på vej til Tokyo

Toget fra Hakata 9.43 med skift i Osaka med ankomst 15.40 i Tokyo. Det er vores sidste del af turen. Nu har vi 4 overnatninger i Tokyo. Passageren ved siden af Ulla kom fra Australien. Hun fortalte, at hendes børn fik undervisning i japansk i folkeskolen. Siden Hakata har vi bemærket mange flere vesterlandske turister. I de små byer oplevede vi, at mange nikkede til os og hilste på os, mens de store byer, vi besøger nu, virker travle og færre lægger mærke til os på samme måde som før. Mens vi ventede på Shinkansen i Osaka, så vi hvordan en stations medarbejder, som var ansvarlig for ankomst og afgang af toge, dirigerede togene. Mens toget var ved at forlade stationen, stod han med spredte ben, og meget energisk pegede han med den ene arm først i den retning toget kørte, siden den retning hvor den kom fra og til sidst mod informationstavlen på perronen, for at vise, at toget er kommet af sted til tiden. Samme ritual blev udført i forbindelse med ankomst at et nyt tog til stationens perron. Sikke energi og især i denne varme. Ulla fik sig en god skraver i toget. 

Landskabet udenfor vinduerne bliver jævnligt brudt af udsigten til kæmpe virksomheder som Yamaha, Panasonic, Coop og gad vide om det er det danske Coop. Ind imellem er der kæmpe grønne net,  som omkranser golf klubber. Japanerne er helt vilde med golf. Ulla vågnede lige op og pegede på toppen af Fuji-San, som viste sig et kort øjeblik i horisonten.

Det var ret overvældende at stå af på Tokyo station og finde videre transport til hotellet i Roppongi . Det myldrer med folk og vi skulle lige finde retning, os selv og ud af at købe Passmokort til subway . Det lykkedes faktisk helt fint. Det nye hotel ligger ud til en yderst befærdet 6 sporet vej med to veje mere i højden ovenover. Det er vildt og her kører de temmelig hurtigt. Der er dog ok stille indendørs. Vi gik på opdagelse i området efter et bad. Vi var sultne og ville finde noget mad. 

Området er ret internationalt. Vi så en del udlændinge, tyrkiske kebab boder, indiske madsteder og sågar et sted med tyske pølser. Mange spisesteder er en del dyrere end ude på ”landet”. Vi fandt et sted og fik ganske udmærket Udon nudler med miso og seefood/ bacon seefood.   

Vi gik videre og havnede i Roppongo Hills Town. Det er et helt moderne kæmpebyggeri, tænkt som en by i byen, med alle ting der hører til et bymiljø. D.v.s. beboelse, indkøbsmuligheder, haver, underholdning, kunst. Det er meget flot, stort og ganske sikkert vældig dyrt. Det fungerer bedre end f.eks Ørestaden, da det ligger midt i byen og der er massere af udendørsarealer, hvor man kan sidde og nyde synet af folk eller kunstige vandfald og snirklede haver. Dette uden at behøve at købe noget. Der er også et kunstmuseum og et observatorium, så vi vender måske tilbage.

Klokken blev mange og vi gik tilbage til hotellet. Vi skal ringe til vores dejlige datter, som har 25 års fødselsdag i dag.