 |
Ny dag og nye oplevelser. 40 km fra Hakata ligger et tempel
med verdens største Buddha statue. Nanzoin blev etableret omkring 1830, men i
1866 beordrede Fukuoka prefecture, at de buddhistiske templer skulle rives ned,
på baggrund af anti buddhistisk politik. Takket være stærk lokal bevægelse og
mange henvendelser til regeringen, lykkedes det, at få tilladelsen. Igennem
mange år har templet sendt medicinal hjælp til Myanmar og Nepal. Som
gengældelses gestus, har Buddhistisk Kongres af Myanmar, sendt aske af den
hellige Gautama Buddha til templet. For at værdsætte dette byggede man på
stedet en statue af Buddha. Statuen, som pryder stedet er 41 meter lang, 11
meter høj og vejer omkring 300 tons. Endnu en gang i Japan, blev vi præsenteret
for en stor sameksistens af flere religiøse kulturer, for selvom templet er
buddhistisk, er der mange shinto helligdomme.
Mange af templerne virker
tilgroede og næsten forladte, men det er de ikke. Der stod sake flasker, mønter
og andre gaver. Flere gange om dagen gik munkene rundt, samlede mønterne,
hældte frisk sake i små skåle til guderne på alterne og der blev tændt røgelse
ved de buddhistiske altre.
Overalt var der små sten figurer. Den fugtige duft
fra skoven blandet med røgelsen gav en fantastisk meditativ stemning.
Det viste
sig, at man kunne komme ind i Buddhas statue. Her var gangene svagt oplyste og
prydet med røde tæpper og guld. Inderst inde var der et alter med Buddhas hænder, som man gerne måtte
røre ved og bede inderligt for at få opfyldt sit ønske.
Efter besøget i det
Buddhistiske tempel, gik vi op ad stierne og fandt et mellemrum i
klippeblokkene, som man kunne klatre ned igennem. På den anden side var der et
vandfald og et tempel i en grotte. Her var fugtigt og svagt oplyst af få
lamper. Vi kom ind sammen med en ældre damme, som tændte røgelsespinde,
klappede i hænderne og gav sig til at bede en bøn. Dette lød som en rungende,
konstant brummen. Efter bønnen, hældte hun sake i en lille skål og begav sig
til den næste tempel. Togturen tilbage til Hakata tog 30 minutter. Vi
besluttede os at spise Udon nudler, som Hakata er så berømt for. Vi fandt en restaurant
på nettet, som var meget tæt på vores hotel, men på trods, at klokken var over
5, var den stadigvæk ikke åben, så vi tog til gade køkkenet ved floden. Den Udon
de serverer her, er bygget på svine kød. Suppen smagte fint og så var vi
styrket til yderligere vandren i byen. Det er virkelig en stor by med meget
trafik og aktivitet.
Mændene med de bare røve, fyldte meget i bybilledet. De
var våde af sved og fortsatte med at løbe i formationer.
Trætte af dagens
oplevelser og den fugtige varme, gik vi i indkøbsarkaden. Holdt op, hvor er det
stort. Vi mistede flere gange fornemmelse af hvor vi var. Der var i hvert fald
10 etager og det eneste vi trængte til var en kop kaffe.
Nede i stueetagen ved
springvandene, som sprøjtede vand i takt til Abba, fandt vi en cafe, som så
lidt speciel ud. Den var bygget omkring Mummitrolde. Nå man satte sig ved
bordet, blev der an bragt en kæmpe bamse figur fra Mummitroldenes verden på en
stol ved siden af en.. På den måde følte man sig ikke alene ved bordet.
I
højtalerne var der ensartet og gentagende sang. Jeg bestilte en kaffe –latte,
som var udsmykket på toppen af skummet med et billede af Lille My. Ulla fik
blåbærkaffe! I bogreoler var der oversatte bøger om mummitrolde, rejsebrochurer
til Finland og andet, der kunne understøtte trenden.
Hvem sad ellers her? – der var et yngre par, der var en
skolepige, der var to mødre med deres børn, som efter at have spist,
fotograferede hinanden omfavnende figurerne og så var der en fuldt ud voksen mand,
som holdt fast om sine brochurer og spiste pølser og drak sodavand.
Efter denne oplevelse skulle vi bare hjem. Selvfølgelig lige
omkring en ATM og hæve penge og købe øl. Ulla blev bed om at trække et lod på
kvitteringen og vandt en meget japansk lille pose chokolade kiks i fiskeform. Klokken
var mange og vi skulle næste dag videre til Tokyo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar