16. dag Tokyo

Vi sov lidt længe i dag. Helt til klokken 9. Det var tiltrængt, men ikke noget vi ellers spilder tiden med, så det er hårdt at holde ferie. Vejret var fantastisk smukt med sol, lidt vind, lidt skyer.   bide, spuling bag i og et musik ikon (som dog bare er skyllelarm, der kan overdøve eventuelle pinlige prutte lyde) til pedal wc ér af skummel karakter. Ved samme lejlighed fandt vi fra det store meget dyre hovedstrøg med alle kendte designnavne til mere sjove små gader med ligeså dyre, men måske mindre kendte design mærker.
Det var ikke helt så monster varmt , med høj luftfugtighed og trykkende som flere andre dage. Det kan være så varmt og fugtigt at håret drypper af sved og tøjet er gennemvådt i løbet af ganske kort tid, temmelig ulækkert. Bortset fra at vi bader flere gange om dagen. Men i dag var det lige en dag for en ordentlig gå tur i Harajuku området. Den begyndte godt med jagt på et ordentligt wc. Wc-ér her spænder vidt fra fantastiske med med  bide, spuling bag i og et musik ikon (som dog bare er skyllelarm, der kan overdøve eventuelle pinlige prutte lyde) til pedal wc ér af skummel karakter. Ved samme lejlighed fandt vi fra det store meget dyre hovedstrøg med alle kendte designnavne til mere sjove små gader med ligeså dyre, men måske mindre kendte design mærker.

Museet vi var på jagt efter fandt vi også: OTA Memorial museum of Art. Der var en fantastisk udstilling af en træblok tryks (ukiyo-e) kunstner Katsushika Hokusai fra edo perioden – slutning af 1700 tallet. Billederne var for det meste sort/ hvide, meget nuancerede og nogle super naturalistiske, mens andre var meget humoristisk og bygget over fabler og forestillinger. Vi måtte lige have 2 små bøger med hans tryk med hjem – små så de kan være i vores minimalistiske rygsække. Vi er jo så tjekkede at vi rejser ”let” . Efter udstillingen ville vi prøve noget der ligner æbleskiver, men som er mad, samt noget der lignede en fiskevaffel med mad i, som var dessert. Det smagte rigtig godt. Jeg brændte mig dog gevaldigt, da André sagde, at det ikke var varmt og jeg tror for meget på ham J,. Mens vi spiste begyndte det at regne, så vi købte lige en paraply mere, samt en masse parfume. Det hele røg i en toldfri pose, så nu må vi vente med at bruge  paraplyen til vi er hjemme igen. Lad os håbe det regner hjemme… 

Vi var lige ved Meiji Jingu Shrine, som jeg også gerne ville se og gik ind i en stor gammel, tilvokset park. Det er et meget smukt, gammelt helligt tempel, som kejserfamilien gør brug af. Selvom det regnede, var der masser mennesker, som ville besøge stedet. Folk ville gerne fotografere templet og tage masser selfies. På et stativ, var der mange ønsker, skrevet på små tavler. De var skrevet i alle sprog. Nogle ønskede sig job, andre bedre fremtid, mens andre ønskede alt godt for vores jordklode. Templet er flot restaureret. Der gik en del håndværker og arbejdede på nyt kobber tag og mens andre renoverede vejen til templet. Alt arbejde blev udført med største nøjagtighed og sikkerhed. Alle arbejdspladser var næsten omringet af folk, som sikrer, at man ikke kommer til skade, når man går forbi.

Vi ville gene nå at se et museum mere inden kl. 19.00. Det ligger i Shibuya, som umiddelbart er i gåafstand. Vi gik og gik, forer lidt vild og spurgte om vej på en kaffebar, hvor vi lige måtte puste ud og hvile tæerne. Tokyo Wonder Site lå lige nede af gaden, men klokken var blevet så meget, at vi ikke kunne nå at se udstillingen. Til gengæld kunne vi se Shibuya med de mange blinkende butikker, høj musik, gang i den, det berømte lyskryds med fodgænger felter i diagonal og et sted vi spiste dimsum sidst vi var her. Det kunne vi da godt klare igen og det var vist den samme fyr,, der betjente os for 2 år siden. Vi føler os helt hjemme, men det er et vildt kvarter med mange sansepåvirkninger, så vi blev også helt bombede. Vi fandt en subway og så er det altid muligt at komme tilbage til hotellet med et par skift. Vi skulle også lige tjekke op på noget hjemmerejse-planlægning med et par øl fra den lokale købmand.